INSTAGRAM SKJULER LIKES: HVAD KOMMER DET TIL AT BETYDE FOR DIG SOM VIRKSOMHED? OG VORES ANBEFALINGER TIL, HVAD DU KAN GØRE

Copy of honeystudio.dk-51.jpg

Men hvad kommer det egentlig til at betyde for dig som virksomhed?

Hvis du ikke allerede har læst vores indlæg, der beskriver grundene til, at Instagram har valgt at fjerne likes – både de officielle og de uofficielle, vil vi anbefale dig, at læse det her først.

Sådan vinder din virksomhed Instagram-gamet med det sit content:

Fokuser på det content, du ved, jeres følgere kan lide 

Hvis din virksomhed har været aktiv på Instagram i lang tid, ved I sandsynligvis, hvad følgerne godt kan lide. Derfor skal du selvfølgelig forsætte med at fokusere på det indhold, de tidligere har kunnet lide. Når det så er sagt, vil der altid komme nye følgere til, og disse vil sandsynligvis også ændre sig over tid. Derfor er det stadig vigtigt at analysere på det indhold, du laver, og optimere i forhold til, hvad dine følgere kan lide. 

Fjernelsen af likes kan betyde, at jeres følgere ikke længere giver lige så mange likes. Og hvis du nu er en af dem, der oplever et fald i likes, skal du til at bruge andre parametre at måle på, for eksempel hvor mange gange dit content er blevet gemt og delt. Sådan kan du vurdere, om dit content er i tråd med dine følgeres smag. De 2 metrics er nemlig spået til at blive de nye, vigtigste metrics for at måle på engagement. 

Boost, boost, boost

Motivet bag fjernelsen af likes har sandsynligvis noget at gøre med, at Instagram gerne vil tjene flere penge. Derfor kan du altså godt forvente at blive belønnet af appen, hvis du jævnligt trykker på “boost”-knappen. Genovervej derfor dit SoMe-budget, hvis der ikke allerede er sat penge af til boosting. 

honey-studio-27.jpg

Kom i gang med videoindhold 

Det tyder på, at Instagram forsøger at gøre appen mere video-dreven, og derfor er der god grund til at tro, at Instagram belønner de profiler, der producerer videoindhold. Forsøg derfor at fokusere mere på videoindhold. Hvis du allerede nu begynder at eksperimentere mere med video, vil du være forberedt på den mulige udvikling, der er på vej. Lav for eksempel flere stories og opslag i videoformat og kom i gang med IGTV. Men husk, at du ikke bare skal lave video for at lave video. Ligesom med alt andet content, er det vigtigt, at virksomhedens videoindhold er velovervejet, har en god storytelling og værdi hos følgerne. Hvis I allerede er godt i gang med video, kan I forsøge at skrue op for hyppigheden og blive endnu skarpere i jeres budskaber. Overvej at hyre et eksternt bureau, da dette ofte er meget mere tidskrævende end andet indhold.

Sådan arbejder I med influencers:

Hvis du ikke allerede gør det, skal du til at basere dine influencer samarbejder på mere end blot likes. Det er trods alt et såkaldt “vanity metric”, som sjældent kan afgøre, hvor succesfuldt et samarbejde bliver. Indtil Instagram lancerer et dashboard, hvor du kan se influencers data, så spørg influenceren direkte om insights, før du indgår i et samarbejde. 

Husk derudover, at influencers kan løse flere funktioner end blot at drive salg og trafik. Passer influencerens visuelle identitet til din virksomheds visuelle identitet, er der grobund for, at de også kan fungere som content creator for din marketingafdeling. Omvendt skal du heller ikke lade dig skræmme væk af et uæstetisk feed. Vi oplever, at autentiske influencers har meget loyale følgere.

Derudover skal du vænne dig til, at afsætte et budget til at “booste” betalte samarbejder. Enten giver du influenceren et budget, som de kan booste jeres betalte posts for, eller også kan du selv gøre det. Sidstnævnte muliggøres så snart influenceren angiver dit brand som Business Partner.


Ønsker du at drøfte Instagram, content creation til de sociale medier og influencer marketing? Så kontakt os på hello@honeystudio.dk, og hør hvad vi kan gøre for dig!


Honey StudioComment