GIFS OG STORY FILTERS TIL INSTAGRAM

static1.squarespace-2.jpg

Artiklen er skrevet af: Frederikke Amalie J. Degn, Online Marketing Assistent, Honey Studio.

For nyligt annoncerede Instagram, at deres stories-format bliver anvendt af over 500 millioner daglige brugere. Instagram-stories har, med andre ord, aldrig været mere populært. Antallet af daglige brugere er over dobbelt så højt som antallet af dem, der anvender funktionen på Snapchat - på trods af, at “stories”-funktionen blev tyvstjålet fra herfra. Det er ret vildt, ikke?

Men hvad betyder det egentlig? Jo, det betyder for eksempel, at selvom det i sin tid var Snapchat, der indførte den her smarte funktion, er det i dag Instagram, der genererer det største overskud i form af annonceringer på disse.

Instagram udgiver ofte nye features til story-funktionen, som er med til at gøre stories til et endnu bedre redskab, når der skal annonceres, deles nyheder, trends eller små brudstykker af hverdagen - hvad enten du er en virksomhed, influencer eller bare en helt almindelig bruger.


De nyeste features, som blandt andet er GIFs og story-filtre, er med til at give dine stories personlighed samtidigt med, at de booster din engagement og forbinder dig med din målgruppe på et dybere plan. Derudover er de med til at vække dine “superfølgere” - altså dem, som virkelig resonerer med dit brand. 

HVAD ER “GIFS OG STORY FILTERS?”

Untitled_Artwork.gif

GIF er en forkortelse af “Graphic Interface Format” og består af en række små billeder eller en video, der bliver kørt i et loop. Disse animationer bliver brugt til at understøtte en stemning, en pointe eller bare at fremhæve en story’s “usagte formål”. Instagram samarbejder med GIPHY, som er en GIF-bank, hvor du kan finde tonsvis af forskellige animationer, der passer til ethvert formål. 

Det er også muligt at udvikle egne GIFS, der passer til dit brand. Disse er tidskrævende at udarbejde, men de kan have en høj værdi for dit brand, fordi de giver dine følgere mulighed for at identificere sig med dit brand og samtidigt skabe reklame. Til højre ser vi en GIF, som Honey Studio har kreeret for ESPRIT Copenhagen, som ønskede at personliggøre deres Instagram.

IMG_2660.jpg

Story filters er en af de lidt nyere features, som blev introduceret til Instagram i 2017. Lige siden har de været ekstremt populære, og der er kommet mange tilføjelser til funktionen siden. Disse face-filters bliver lavet i Facebooks app, Sparks AR Studio. Det har, indtil for nyligt, kun været muligt for virksomheder og profesionelle AR-creators at anvende appen, men i 2019 blev det muligt for alle at lave personlige story-filters. Det har været en kæmpe succes, og top creators af AR face-filters bliver allerede betalt enorme summer af virksomheder, som gerne vil engage via story filters med især Gen Z og Millennials.

Blandt andet har Kylie Jenners makeup brand, Kylie Cosmetics, skabt et story-filter, der giver brugerne mulighed for at prøve hendes læbestifter på, inden de køber dem. Til venstre kan du se et før- og efterbillede af brandets story-filter i brug.

Story-filters er et effektivt marketingværktøj, hvis de bliver brugt rigtigt. Et godt eksempel er, hvordan upcoming Hollywood-film skaber story-filters for at øge kendskabet, inden filmene har premiere. Det kan skabe en enorm hype og er derfor en genial måde at markedsføre sig på – især hvis man vil ramme en yngre målgruppe.

De nye story features er helt sikkert noget, der fortsat vil blive mere og mere populært - både for virksomheder og forbrugere. Deres evne til at booste engagement og skabe en tættere relation mellem brands og deres følgere er ikke til at tage fejl af. Derfor vurderer Honey Studio, at disse features er fantastiske redskaber, når man som brand arbejder med stories i 2020.

Har du brug for hjælp til udarbejdelse af GIFS, AR-filters eller content creation? Så kontakt os på hello@honeystudio.dk, og hør mere om hvad vi kan gøre for dig!

Honey StudioComment