SOCIAL MEDIA MARKETING UNDER CORONAVIRUS-KRISE: SÅDAN SKAL DU FORHOLDE DIG SOM VIRKSOMHED

Artiklen er skrevet af: Cathrine Egelund Christensen, Social Media Manager, Honey Studio.

Coronavirus har, bogstaveligt talt, lukket landet ned, og det kan have store konsekvenser for mange virksomheder. Så, hvordan skal du som virksomhed forholde dig, og hvad er den bedste marketingstrategi, når hele verden panikker over Covid-19? 

Nationale og internationale kriser, som den vi går igennem lige nu med coronavirus, har hårde konsekvenser for virksomheder. For mange kan det betyde strammere marketingbudgetter, hvilket resulterer i, at man er nødt til at nytænke sin måde at markedsføre på. Derfor bør du, som virksomhed, bruge tiden nu til at gennemtænke din marketingstrategi.


Det er først og fremmest vigtigt ikke at panikke og tage forhastede beslutninger i krisetider. I stedet bør du, som virksomhed, træde et skridt tilbage og overveje situationen nøje – gør du det, kan du faktisk bruge denne tid til din fordel. 


Derfor er social media marketing stadig vigtigt for din virksomhed i en tid med coronavirus


atelier-ours-abeille-66.jpg

Selvom det umiddelbart kan virke som den bedste idé at stoppe alle marketinginitiativer for at spare penge og forberede virksomheden på økonomiske tab som følge af Covid-19, kan en sådan beslutning ende med at have endnu større økonomiske konsekvenser. 



Dropper du alt, hvad der hedder social media marketing, eller vælger du en forkert marketingstrategi, risikerer du nemlig at miste eksisterende og potentielle kunder, som muligvis ikke køber dine ydelser lige nu, men som du ikke vil være foruden, når coronavirus-krisen aftager. 



Men hvilken marketingstrategi skal du satse på?



De 2 vigtigste social media marketinginitiativer, du bør prioritere under coronavirus-krisen



It’s all about trust! Når folk panikker og bliver bange, vil de ofte også være mere mistroiske og miste tillid, samtidigt med at de naturligvis vil være mere påpasselige med, hvad de bruger deres penge på. Derfor er det ekstremt vigtigt nu at fokusere på at bevare tilliden til dit brand. Det er, med andre ord, tid til at fokusere på brand building. 



Skræddersyet social media content



Selvom forbruget generelt går ned i krisetider, er det bevist, at folk i højere grad er aktive på sociale medier – og internettet helt generelt, hvilket betyder, at du har en helt særlig mulighed for at skabe en bedre relation til din målgruppe online og opnå en langt højere reach og engagement på dit content end normalt. Det er nu, du som virksomhed, skal fokusere på at skabe content, der er skræddersyet til din målgruppe og deres behov.



Det betyder, at selvom mange virksomheder vælger at stoppe eller skære drastisk ned på den tid, der bruges på at producere content, bør du gøre det omvendte. Brug tid på at lære din målgruppe endnu bedre at kende, dyk dybt ned i dine insights, og find ud af, hvad de reagerer positivt på, og kreer så det content, du ved, din målgruppe vil have. Du skal ikke ignorere coronavirus, og det der sker i samfundet og lade som om, at alt er normalt, men det betyder ikke, at dine kanaler skal gå i stå.



Det er til gengæld ikke nu, du skal satse på nye målgrupper og content, der taler til et uklart publikum. 



Værdiskabende community management og kundeservice



Det er i samme forbindelse vigtigt at opretholde en god relation til dine eksisterende kunder og bevare deres tillid til dig som brand. Som marketeer ved du nemlig sikkert allerede, at det økonomisk har langt højere værdi at beholde en eksisterende kunde end at skaffe en ny.



Derfor er community management og kundeservice ekstra vigtigt i krisetider og bør have høj prioritet. Dine kunder skal kunne komme i kontakt med din virksomhed inden for kort tid og få svar på eventuelle bekymringer omkring Covid-19.



Af samme grund er det vigtigt, internt i virksomheden og eksternt med eventuelle samarbejdspartnere, at være aligned med et fælles budskab og tone of voice i forbindelse med coronavirus. Ingen skal i disse perioder have den mindste tvivl om dette. Her vil vi igen referere til at træde et skridt tilbage og lave en velovervejet plan.



Som en del af dette bør virksomheden lave en offentlig udtalelse om, hvordan den forholder sig til coronavirus-krisen, og hvordan kunderne bør forholde sig. Denne udtalelse bør være ærlig og transparent samtidigt med, at den skaber en følelse af tryghed. 



Har du brug for hjælp til content, social media-strategier eller noget helt tredje? Tag et kig på. hvad vi kan tilbyde HER.




Kilder:

martechtoday.com/

business2community.com/

qz.com/

Honey StudioComment