SÅDAN ARBEJDER DU MED CONTENT TIL INSTAGRAM UNDER CORONAVIRUS-KRISEN

Artiklen er skrevet af: Cathrine Egelund Christensen, Social Media Manager, Honey Studio.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan du som virksomhed skal håndtere sociale medier under coronavirus-krisen, men nu vil vi dykke lidt dybere og give dig nogle konkrete bud på, hvordan du skaber relevant content med nogle af vores favorit-redskaber.

På grund af coronavirus-krisen oplever mange virksomheder, at deres kunder er mere påpasselige med deres penge. Derfor er det er ikke nu, du skal satse på at opsøge en ny målgruppe, men du skal fokusere på at beholde de følgere, du allerede har, så de igen vil bruge deres penge på din virksomhed, når Covid-19 er historie. 

Dyk dybt ned i dine insights, og lær dine følgere at kende 

Se denne tid som en mulighed for at lære dine følgere på Instagram endnu bedre at kende. Dyk ned i dine insights, og find ud af hvem de er, hvor de kommer fra, hvornår de er online og hvilket content, de bedst kan lide. Find også ud af, hvilke af dine opslag, der når ud til flest mennesker ved at kigge på rækkevidde og eksponeringer. På den måde får du nemlig meget nemmere ved, at holde fast i dine nuværende følgere ved at skabe den content, de efterspørger – også når vi er på den anden side af corona-krisen.

Undersøg hvem, dine følgere er

Ved at danne dig et overblik over hvem dine følgere er, vil det være meget nemmere for dig at skræddersy dit content. Se på hvor, størstedelen af dine følgere kommer fra og hvilken alder, de har. Gå også gerne i detektiv mode, og gå ind på et udvalg af dine mest engagerede følger (dem, der ofte interagerer med dit indhold), og undersøg hvilke andre brands, de følger, hvilke fritidsinteresser de har, og hvad de kan lide at tale om. Når du har samlet denne information, kan du lave en persona, der beskriver din kernefølger.

honeystudio.dk-109.jpg

Lav en persona

Brug al den viden, du netop har indsamlet, og gå i gang med at beskrive din kernefølger. For at beskrive din persona, bør du besvare følgende spørgsmål:

  1. Hvor bor personen, og hvor gammel er personen?

  2. Hvad arbejder personen med til dagligt? Og hvilken uddannelse har han/hun?

  3. Hvordan ser en typisk hverdag ud i denne persons liv?

  4. Hvilke udfordringer har denne person, og hvad gør du, som virksomhed, for at afhjælpe dem?

  5. Hvad er personens mål, og hvad går han/hun op i?

  6. Hvor søger denne person inspiration?

  7. Hvilken oplevelse søger denne person, når han/hun overvejer at købe dine ydelse eller produkt?

Find et billede af hvordan, du forestiller dig, din persona ser ud, og lav en visuel præsentation af denne med stikord fra dine besvarede spørgsmål, så du nemt kan overveje denne, når du laver content. Har du flere typer engagerede følgere, kan du med fordel lave flere personaer, men vi anbefaler, at du holder dig til maksimalt 3.

Kig på dit contents reach og engagement

Find ud af, hvilke af dine opslag, der har fået højest rækkevidde, eksponeringer og engagement inden for de seneste par måneder, og vurder, om du kan se et mønster. Måske reagerer dine følgere bedre på lange tekster end korte tekster, eller måske kan de bedst lide æstetiske billeder eller grafiske opsætninger. 

Er du i tvivl om, hvordan du finder rækkevidde og eksponeringer på Instagram, har vi lavet en guide til dig, som du kan læse her.

Lav et content matrix

Et content matrix er et effektivt værktøj til at analysere på dit content. Dette smarte værktøj hjælper dig med at finde ud af, hvad der er dit bedst-performende content, altså det som matcher dit brands visuelle identitet, men samtidig pleaser dine følgere.

Læs mere om, hvordan du udarbejder et content matrix her.

Kreer skræddersyet content

Nu har du al den viden, du har brug for, for at sikre, at dine følgere finder dit indhold relevant og stadig holder fast – også selvom de ikke nødvendigvis er købeklare lige nu.

De vigtigste værktøjer, du har nu, er din persona og dit content matrix. Hav altid disse i baghovedet, eller ved siden af din computerskærm, når du kreerer content. Tænk: Vil min persona finde dette opslag relevant, inspirerende eller underholdende? Hvis svaret er nej, skal opslaget justeres. Kig så på dit content matrix og overvej: Matcher dette opslag mit brand, og ligner det indhold, der tidligere har performet godt? Er svaret nej, skal du justere igen.

honey-studio-157.jpg

Forhold dig til coronavirus-krisen i dit content

Først og fremmest, er det vigtigt, at du som virksomhed forholder dig til Covid-19, og at dine følgere ikke er i tvivl om dette. Så sørg for at lave et offentligt statement, der forklarer hvilken betydning, denne krise har for din virksomhed og dine kunder – Holder I lukket i en periode? Vil der være længere leveringstid? Eller kører alt, som det plejer? 

Ligesom du normalt arbejder ud fra en contentkalender med overordnede temaer, bør coronavis i højere eller mindre grad være en del af denne lige nu. Forsøg dog at holde tonen munter. Hvis det passer til dit brand, kan du for eksempel komme med gode forslag til, hvad man kan lave, når man arbejder hjemmefra med dit produkt eller ydelse i kontekst. Men husk, at dette ikke skal fylde alt – dine følgere får sikkert allerede rigelige informationer om coronavirus i deres feed. 

Lav uimodståelige captions

Du ved allerede, hvad dine følgere vil have, men det kan stadig være svært at finde på gode captions. Derfor har vi lavet en guide med 8 tips til bedre Instagram-captions, som du kan læse her.

Lav blikfang med smukke billeder

Som virksomhed er det vigtigt at skabe en gennemgående æstetik. Denne skal gå igen på website, sociale medier og instore. Kig på dit content, og vær kritisk. Passer din Instagram-æstetik til dit brand? Den nemmeste og billigste måde at sikre, at din virksomheds Instagram-profil har et konsekvent udtryk er at bruge et Ligthroom-preset på alle dine billeder, også selvom de er skudt med en smartphone. Hos Honey Studio tilbyder vi en række presets, der kan matche forskellige typer af brands. Find dem her. Alle presets sælges naturligvis med en guide, der beskriver, hvordan de bruges.

Husk at lave underholdende stories

Undersøgelser viser, at folk er mere aktive på sociale medier i disse dage, og derfor er det vigtigt, at det indhold, du serverer har en vis underholdningsværdi. Her er stories et rigtig godt redskab. Med interaktive features, GIF’s og story filters kan du kreere iøjnefaldende indhold til lige netop din persona. Læs mere om GIF’s og story filters til Instagram her.

Har du brug for hjælp til content, social media-strategier eller noget helt tredje? Tag et kig på. hvad vi kan tilbyde HER.

Honey StudioComment