HONEY GUIDE: 8 TIPS TIL DE BEDSTE INSTAGRAM-CAPTIONS

honeystudio-123.jpg

Artiklen er skrevet af: Frederikke Amalie J. Degn, Online Marketing Assistant, Honey Studio.

Man siger at et billede siger mere end tusinde ord...

Men det passer ikke nødvendigvis – for selvom Instagram er et visuelt medie, er det næsten lige så vigtigt at naile billedteksterne, som det er at få postet nogle flotte billeder og videoer. Beskrivelsen skaber ikke kun kontekst for dine billeder, men udviser også din eller dit brands personlighed. 

Desuden kan en god og gennemtænkt billedtekst kickstarte en dialog mellem dig og dine følgere og på længere sigt øge engagementet på din profil og dermed forbedre din rangering i Instagrams algoritme.

Vi har i Honey Studio samlet 8 tips, som du både som almindelig bruger, influencer og virksomhed med fordel kan benytte dig af, hvis du vil forbedre dine captions på Instagram. 


1. START MED EN FÆNGENDE CATCHLINE

Hvis den første sætning i din billedtekst er fængende, øger du dine chancer markant for, at dine følgere bruger længere tid på at læse teksten og engagere med dit opslag.

Formålet er at levere en punchline, der fanger dine følgeres interesse, inden din billedetekst bliver forkortet - så der på den måde er et synligt og interessant budskab, uden at de skal trykke på “se mere”-funktionen. Det kunne være et godt tilbud, et gribende statement eller hårdtslående facts.

2. BRUG EN ENSARTET TONE

Hvis dit brand har en bestemt tone-of-voice, som bruges på website og andre kanaler, er det vigtigt at bruge samme tone på Instagram. Det skaber en rød tråd i din kommunikation og sikrer, at din målgruppe kan skabe en ægte relation til brandet. Hvis du har en frisk og sjov kommunikation på dine andre kanaler, vil det altså give bedst mening også at holde det muntert i dine billedtekster på Instagram. 

3. HOLD DET (UMIDDELBART) KORT OG NEMT AT FORSTÅ

For at få dit budskab ud på bedst mulig måde, skal din billedtekst ikke være kilometerlang og fyldt med informationer, der i bund og grund er irrelevante for dine følgere. Det kan være svært at tyde, og det er heller ikke alle, der har hverken tid eller tålmodighed til at læse alt for lange billedtekster. Inkluder den vigtigste information, og hold dine følgeres interesse. Som brand og influencer kan være svært at forkorte teksten, hvis man har et vigtigt budskab med mange statements - i disse tilfælde er det essentielt at tilføje linjeskift, så det bliver nemmere og mere overskueligt at læse din tekst. Førhen var blogs mange influencers foretrukne platform, men de seneste år har vi set et kraftigt fald i søgninger på blogs, og mange har af samme grund skiftet den gamle platform ud med Instagram - og derfor vil mange billedtekster nu også være længere.

4. BRUG EMOJIS

Vi kan ud fra analyser fra diverse statistikbanker konkludere, at opslag med emojis får op til 47.7% flere interaktioner end opslag uden. Emojis er en indgroet del af moderne kommunikation og er med til at skabe blikfang. Emojis fungerer også som en naturlig opdeler af din tekst og gør jævnfør punkt 3 din caption mere overskuelig. Derfor er det væsentligt at anvende dem - husk dog kun at anvende emojis, der er relevante for dit post og din billedtekst. 

5. BRUG HASHTAGS

Hashtags er med til at skabe en forbindelse til brugere, som er interesserede i dit indhold. Derfor er det vigtigt at anvende relevante hashtags, der beskriver både dit billede og budskab. Der findes mange populære “trending” hashtags, og det er ikke altid en god idé at anvende disse, da dit billede på den måde kan drukne i mængden af opslag. Vi anbefaler at bruge en blanding af generelle men også mere nicheprægede hashtags, så dit opslag ikke forsvinder i mængden men samtidigt når ud til mange personer. Hvis du vil vide mere om, hvordan du bruger hashtags på Instagram, så læs vores hashtag-guide her.


6. HUSK CALL TO ACTION

Tilføj en call to action i din billedtekst, som “like, hvis du er enig” eller stil et personligt spørgsmål for at opfordre folk til at kommentere og like dit opslag. Denne simple metode kan bringe dig langt i forhold til at øge engagementet på din profil. En god call to action kan også opfordre dine følgere til at besøge din hjemmeside, tilmelde sig dit nyhedsbrev eller shoppe online. 

Call to action kan med fordel også anvendes i konkurrencer, hvor folk skal kommentere og eventuelt nævne, hvem de vil dele præmien med, for at deltage. Husk dog, at det er ifølge Instagrams regler er ulovligt at opfordre deltagere til at tagge personer i kommentarfeltet.

7. BRUG RELEVANTE CITATER

Citater, quotes og facts kan, hvis det er relevant, være en god måde for dig at skabe autentiske relationer til dine følgere. Det kan samtidigt bruges til at bryde et feed, der måske er heftigt produktfokuseret. Baseret på analyser fra vores kunders profiler, kan vi se, at relevante citater, quotes og facts ofte rangeres i top 5 blandt bedst-performende content. 

8. HUSK ALT-TEKST

Alternative-text er en feature på Instagram, som blev frigivet i November 2018. Den er dog ikke særlig anvendt, hvilket er en skam. ALT-tekst bliver brugt på alle websites på internettet og fungerer som et alternativ til billeder, hvis de for eksempel ikke kan indlæses, eller hvis læseren er synshæmmet. Din ALT-tekst skal altså indeholde en beskrivelse af, hvad der ses på billedet. Denne feature er med til at vækste din profil, da Instagrams algoritme rangerer dine opslag til brugere, som i forvejen synes godt om lignende content. Derudover bliver dine billeder også vist på Google ved brug af ALT-tekst og fungerer altså som en form for “Instagram SEO”. Fantastisk, ikke? 

Det kan være en større udfordring at skrive overbevisende og fængende billedtekster på Instagram. Du har en kæmpe potentiel målgruppe at appellere til men også et enormt antal billeder og videoer at konkurrere med på daglig basis. Det grundlæggende mål er at skrive billedtekster, der både løfter dit opslag og øger din engagement rate og rækkevidde samtidig med, at du repræsenterer dit brand på den bedst mulig måde. 

Har du brug for hjælp til social media management? Så se vores priser på social media på abonnement HER.

Honey StudioComment